Jeg har skabt FindLærling.dk, fordi jeg ønsker at gøre det lettere for virksomheder og unge at finde hinanden – på en måde, der skaber værdi for begge parter.
At finde den rette lærling er vigtigt og kan være en udfordring. De unge har brug for at blive klædt på til arbejdsmarkedet og få en tryg start, mens virksomheder har brug for sikkerhed i, at deres investering i en lærling bliver et godt og holdbart match.
Med min baggrund som socialrådgiver og mange års erfaring med beskæftigelse har jeg set, hvor meget det betyder, når tingene lykkes og hvor meget det koster, når de ikke gør. Derfor har jeg udviklet LærlingeProfilen, et screeningsværktøj der sikrer, at lærlingen er afklaret, motiveret og klar til at bidrage, og at virksomheden får en lærling, der passer både fagligt og menneskeligt.
Jeg tror ikke på hurtige løsninger. For mig handler det om at skabe forløb, hvor både virksomhed og lærling oplever trivsel, motivation og udvikling fra første dag.
Mit arbejde stopper ikke ved rekrutteringen. Jeg tilbyder også mentor- og fastholdelsesforløb, som giver støtte, hvis der opstår udfordringer undervejs. Det skaber tryghed og samarbejder, der holder.
💚 Har din virksomhed brug for en lærling, eller ønsker du at høre mere om, hvordan jeg arbejder?
Kontakt mig gerne til en uforpligtende snak.